Handelsbetingelser
Ungdomsskolens hjemmeside tilbyder betaling for tilmeldte aktiviteter via betalingskort. Betalingen er funktionelt det samme som enhver anden webshop. Der er blot tale om betaling for aktiviteter og ikke fysiske produkter.
 
Betaling
Hjemmesiden modtager betaling med de mest gængse betalingskort, herunder Dankort, VISA-Dankort og VISA Electron. Betalingen vil først blive trukket på din konto, når holdtilmeldingen godkendes af administrationen og e-mail eller SMS er blevet afsendt.

Alle dine kortoplysninger krypteres med den såkaldte SSL (Secure Socket Layer) protokol. Det betyder, at uvedkommende ikke kan aflæse dit kortnummer eller andre informationer under transaktionen med kortudsteder.
 
Personlige oplysninger
Ingen personlige oplysninger, der registreres i forbindelse med betaling for en aktivitet, bliver på noget tidspunkt overdraget, solgt eller gjort tilgængelige for tredjemand. Alle informationer opbevares på betryggende vis og er kun tilgængelige for betroede medarbejdere hos Kolding Kommune.

I forbindelse med elektronisk betaling bruges en sikker krypteret metode gennem Webshopsystemet. Vi benytter en godkendt udbyder med godkendelse fra E-mærket.

Shopsystemet anvender såkaldte cookies til styring af indholdet i indkøbsvognen. En cookie er blot betegnelsen for en fil, som gemmes på din egen PC. Vi benytter disse cookies til at genkende dig og for eksempel huske, hvilke hold eller aktiviteter der er i indkøbsvognen, når du handler på hjemmesiden.
Ønsker du på et tidspunkt at slette disse informationer, kan det ske via dine browserindstillingerne. I Internet Explorer sker det eksempelvis via menuen "Funktioner" og menupunktet "Internetindstillinger".

Under et køb kræves login på hjemmesiden. Hertil anvender vi UNI-Login, og i den forbindelse behandles navn, adresse, telefonnummer og emailadresse. Disse informationer bruges udelukkende til behandling af købet. Informationerne transmitteres og lagres elektronisk i ukrypteret form og gemmes jf. bogføringsloven. 

Vi registrerer desuden IP-adressen, hvorfra evt. køb foretages. Informationen finder normalt ingen anvendelse, men kan bruges i en evt. politiefterforskning. IP adressen opbevares så længe, det er nødvendigt i forhold til en eventuel politiefterforskning. Alle falske bestillinger politianmeldes!

Som køber har du efter persondataloven altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen og til at få indsigt i de oplysninger, som vi har om dig. Det får du ved at kontakte Ungdomsskolen Kolding, via email ung@kolding.dk. På baggrund af eventuelle indsigelser foretager vi sletning i det omfang, det ønskes og er muligt iht. lovgivningen.

Den dataansvarlige er Kolding Kommune, Akseltorv 1, 6000 Kolding.
 
 
Reklamation og fortrydelse
For fysiske produkter - f. eks. undervisningsmateriale - er der 14 dages returret på varerne, regnet fra den dag, de modtages, eller fra den dag, du modtager ordrebekræftelsen, hvis du modtager denne efter varerne.

Når varen er modtaget retur og godkendt, refunderes købsprisen til din konto inden for få dage. Omkostninger til returnering skal du selv afholde. 

Hvis du har købt en plads på hold eller en tur, kan du fortryde købet frem til datoen for sidste tilmeldingsfrist. Denne dato vil fremgå af holdets beskrivelse. På holdbeskrivelsen fremgår ligeså øvrige betingelser, der måtte være særlige for holdet.
 
Klagevejledning
Hvis du ønsker at klage over et køb af plads på et hold, en tur eller en rejse skal du sende en e-mail til ung@kolding.dk og vi vil se, om vi kan finde en løsning.
I fald det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive klage til Forbrugerklagenævnet, såfremt betingelserne herfor er opfyldt, se www.kfst.dk eller benytte EU-Kommissionens online klageportal som indgives her http://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mail adresse.


Senest opdateret 31.01.2018 14:18 af YKCAAD