BC Next Gen

Denne video kan ikke vises da du ikke har accepteret cookies for markedsføring.
Klik her for at ændre dette

BC NextGen

Hvem er BC Catering?

BC Catering er med 5 afdelinger fordelt over Danmark, en af landets største og førende foodservice-grossister. BC Catering distribuerer dagligt – i alle egne af Danmark – fødevarer, drikkevarer og nonfood-artikler til alle former for professionelle køkkener; det kan være sig restauranter, storkantiner, plejehjemskøkkener, kroer, sygehuse, bagere eller cafeterier.

 

Hvorfor hedder det BC NextGen og hvad går det ud på?

Fritidsjobprojekt BC NextGen er et samarbejde mellem, BC Catering, UngKolding og UU Kolding som er gået sammen om, at skabe fritidsjob til unge i Kolding Kommune. BC NextGen er et projekt der består af i alt 6 moduler, hvor op til 8 unge gennem et forløb på seks moduler og samarbejds- og praktiske øvelser, opnår kompetencer til at begå sig indenfor lager- og logistikbranchen. Fritidsjobprojektet hedder BC NextGen, fordi BC Catering, UngKolding og UU Kolding tror på at den kommende generation af unge, kan gøre en positiv forskel i lager – og logistikbranchen samt samfundet.

 

Hvor mange unge, hvorhen og hvornår?


Hvornår?

Projektet starter i uge 36 til og med uge 40 2024. Det foregår hver fredag i 6 uger (6 moduler) i tidsrummet 09.00 til 13.00.


Hvorhen?

På BC Caterings adresse Kokbjerg 28, 6000 Kolding


Hvor mange unge?

På BC NextGen Projekter er der på nuværende tidspunkt plads til 8 unge i alderen 15 + år. Ambitionen for projektet er at udvide antallet til 10+ unge. Det er UU Kolding der har ansvaret for udvælgelsen af de unge.


Formål:

Et af delmålene er, at 75% af de unge gennemfører alle 6 moduler, samt at minimum 4 unge (50%) vil blive tilbudt et fritidsjob efter gennemført deltagelse. Et af de langsigtede delmål er, at de unge får et så godt indblik og kendskab til lager og logistikbranchen, at de vælger en uddannelse og/eller job indenfor branchen. Derudover er formålet også, at de unge kan få udviklet personlige, sociale og faglige kompetencer, så de er bedre rustet til at gennemføre en kommende ungdomsuddannelse og få fodfæste på arbejdsmarkedet.

 

Forløbet:

De 8 udvalgte unge, følger et forløb på 6 moduler, hvor de får hands-on arbejdsopgaver, samt praktiske og samarbejdsøvelser som klæder dem på, til at kunne begå sig på lager – og logistikbranchen. Forløbet vil i begrænset grad indeholde tavle undervisning, dog vil sjette modul bestå af en mulig jobsamtale/evalueringssamtale samt udformningen af et CV til de unge. Under hele forløbet vil der være en medarbejder fra UngKolding som er tilknyttet forløbet, som deltager sammen med de unge, samt agerer som en støttende faktor. 


Hvis der er unge, der ikke bliver tilbudt fritidsjob efter endt deltagelse, vil UU Kolding forsøge at hjælpe den unge på anden vis.  

 

Yderligere information:

 

Kontakt UU-vejleder Jannie Veiler på jave@kolding.dk / 20 56 86 36

 

Ungdomsskolen Kolding

C.F. Tietgensvej 7C

6000 Kolding

E-mail:

ung@kolding.dk

Tlf: 79 79 70 70