Til forældre

UngKolding er et kommunalt tilbud, som unge bosat i Kolding Kommune kan benytte, fra de starter i 7. klasse til (og med) det år de fylder 18.
 
Lokalmenu
 
[Top]

Hvor finder ud os

Vi har hovedkontor på C.F. Tietgensvej 7C i Kolding, hvor vi også har klub- og undervisningslokaler. Vi har egne lokaler på følgende adresser

  • C. F. Tietgensvej 7C, 6000 Kolding
  • Fabriksvej 22, 6000 Kolding
  • Skovparken 99b, 6000 Kolding
  • Herredsvej 45, 6580 Vamdrup
  • Gl. Kongevej 3, 6070 Christiansfeld
  • Lyshøj Alle 1, 6000 Kolding

Herudover har vi aktiviteter på flere skoler i Kolding Kommune

  • Vester Nebel Skole
  • Kongsbjergskolen
  • Sdr. Bjert Skole
  • Alminde-Viuf Fællesskole
[Top]

Hvad kan mit barn/unge bruge Ungdomsskolen Kolding til?

Vores tilbud kan groft inddeles i fire hovedområder:

  1. Fritidsundervisning, som dækker over et bredt udvalg af flere forskellige aktiviteter som f.eks. skolefag, dans, musik, knallertkørekort, madlavning, design og forskellige rejser og ture i ind- og udland. På holdoversigten kan du se hele udbuddet, samt hvor og hvornår de forskellige aktiviteter finder sted. 
  2. Ungdomsklubber. Vi råder over ungdomsklubber fordelt i hele Kolding Kommune, hvor de unge kan mødes med jævnaldrende i deres fritid. Her bliver de mødt i øjenhøjde af et erfarent og ansvarligt personale.
  3. Fritidsklubber. Vi råder også over otte fritidsklubber, hvor børn fra 4. - 6. klasse kan mødes i deres fritid. De forskellige fritidsklubber henvender sig til forskellige målgrupper i forhold til bopæl, alder og køn, og det er derfor en god idé at orientere sig nærmere på oversigten
  4. Dagundervisning er et tilbud til de unge, som har brug for et alternativ til den almindelige folkeskole. Elever, som ønsker at modtage dagundervisning hos os, skal visiteres. Læs mere her og her
[Top]

Hvad koster det?

Vores aktiviteter er som udgangspunkt gratis - det vil sige betalt af Kolding Kommune. Dog er der nogle aktiviteter som kræver, at man selv betaler en del af det. Læs mere under de enkelte fritidsaktiviteter i holdoversigten og under fritidsklubber. Alle vores ungdomsklubber er gratis at benytte. 

[Top]

Hvilke regler er der?

I UngKolding må man aldrig købe, medbringe, indtage eller være påvirket af alkohol eller andre rusmidler i forbindelse med vores aktiviteter.

Rygning er ligeledes forbudt på martriklen. 

Derudover forventer vi, at man selvfølgelig opfører sig ordenligt. 

[Top]

Hvordan tilmelder man sig?

Dit barn skal vha. CPR-nummer oprette en profil her på siden. Klik på Log ind og tilmeld under det ønskede hold, klik herefter på Opret profil og følg vejledningen.

Det er vigtigt, at profilen indeholder dit barns mobilnummer og mailadresse, da al information vedrørende de tilmeldte hold sker på mail eller sms.  

[Top]

Hvad hvis vi bor langt væk?

UngKolding tilbyder at refundere billetten med offentlig transport, hvis det hold du gerne vil deltage på ikke ligger inden for en radius af 7 km (for 7-9 kl. elever) eller 9 km (for 10. kl. eller ældre) fra din bopæl.
Hvis det ikke kan lykkes med transporten, så send en mail til os på ung@kolding.dk med navn, telefonnummer, adresse og hvilket hold det drejer sig om, så vil vi se om vi kan finde en løsning.

[Top]

Hvad hvis mit barn kommer til skade?

Kolding Kommune har ingen forsikring, som dækker elever, idet det ikke længere er lovligt for en kommune at tegne ulykkesforsikring for børn og unge i dagtilbud og folkeskoler. Derfor opfordrer vi alle forældre til at tegne en fritids-/ulykkeforsikring for deres barn. 

I forbindelse med vores udlandsrejser kan der gælde andre regler. Hør mere på informationsmødet før rejsen. 

[Top]

Hvad hvis mit barn har særlige behov?

I UngKolding bestræber vi os på at kunne rumme alle unge. Har dit barn særlige behov, opfordrer vi til, at du kontakter os (tlf. 7979 7070 eller ung@(if you can see this please update your browser)kolding.dk) og får en snak. På denne måde er vi også bedst muligt forberedte på at give dit barn en god oplevelse. 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os. Forældre er også altid velkomne på ungdomsskolen eller i vores klubber, hvor man kan møde de unge og vores personale. 



Senest opdateret 06.03.2024 12:11 af YKCAAD