Gå til sideindhold

Valgfag 2026

26/27 Oversigt Valgfag

Her kan du se de valgfag ungdomsskolen tilbyder i samarbejde med følgende folkeskoler: Alminde-Viuf, Bakkeskolen, Bramdrup Skole, Brændkjærskolen, Christiansfeld Skole, Marielundsskolen, Munkevængets Skole, Sdr.Vang Skole, Vonsild Skole.

Hvis du ikke går på en af de nævnte skoler, bliver din tilmelding afvist.

 

 

Information til elever og forældre

Ungdomsskolen Kolding udbyder i samarbejde med kommunens folkeskoler en række valgfag, som supplement til valgfag på deres egne skoler, og på tværs på andre skoler. Formålet med valgfag i Ungdomsskolen er at give unge mulighed for en mere fleksibel og individuel skoleuge, fordeler den samlede skoledag til at inkludere aftenundervisning og samtidig udvide udbuddet af valgfag for den enkelte elev.

Hvad kendetegner valgfag i Ungdomsskolen?

Undervisningen foregår typisk uden for almindelig skoletid, ofte om eftermiddagen, aftenen og i enkelte tilfælde i weekender. Valgfagene afvikles ikke på elevens folkeskole, men på en af Ungdomsskolens adresser eller i relevante faglige miljøer. Underviserne er fagpersoner med stor praktisk erfaring, og undervisningen foregår på hold med unge fra hele kommunen, som deler samme interesse. Det giver mulighed for både faglig fordybelse og nye fællesskaber.

Praktiske forhold

Valgfagene er gratis og for elever i 7.–9. klasse. Alle fagplaner er godkendt af Børne-, Skole- og Familieforvaltningen.Undervisningen har et omfang på 60 klokketimer og løber typisk fra september/oktober til maj. Se den fulde undervisningsplan UngKolding.dk. Transport til og fra undervisningsstedet skal eleven selv sørge for. Forsikringsforhold følger folkeskolens regler, og forældre opfordres til, at tjekke forsikringsforhold herunder ulykkesforsikring. Der afsendes elektronisk fremmødeprotokol til elevens skole.

Tilmelding

Når du tilmelder dig på UngKolding.dk, er det kun en forhåndstilmelding. Du er først med på holdet, når din skole har givet dig besked om, at du er optaget.

Apricore logo