Trivsel og læring er hinandens forudsætninger. Hos UngKolding arbejder vi bevidst med at skabe et godt læringsmiljø og en høj grad af trivsel.

Ungdomsskolen skal være et sted, hvor alle både unge og voksne er glade for at være og alle har gensidig respekt. Vi ønsker at skabe sammenhold og udvikle sociale kompetencer både hos klasser, grupper og individer.

Vi ønsker at være et mobbefrit fællesskab. Derfor arbejder vi løbende med vores unges trivsel, personalets kompetenceudvikling og et forpligtende forældresamarbejde.

Mobning er et problem, der vedrører os alle, om vi er mobbere, ofre eller passive, det er noget vi skal løse i fællesskab. Alle har et ansvar for og del i denne indsats, både børn, forældre, personale og ledelse.

Vores indsats kræver opbakning. Det forebyggende arbejde er en løbende proces i hverdagen, som udspringer fra ungdomsskolens værdisæt. Det er ikke først når tingene går skævt, at der skal gøres en indsats.

Definitioner
Det kan ofte være svært at skelne mellem drillerier, konflikter og mobning. Derfor anvender vi føl-gende definitioner:

Drillerier er bemærkninger, råb eller handlinger, der påpeger konkrete særlige karakteristika ved den omtalte persons handlinger eller udseende. Drilleri er mere spontant og tilfældigt end mobning, som er kendetegnet ved systematikken. Drillerier kan være hårde, men funktionen er ikke udelukkelse fra fællesskabet.

Konflikter er i sit udgangspunkt hverken onde eller gode, men et fælles grundvilkår. Konflikter er uoverensstemmelser, der handler om noget konkret, - en sag. Konflikter giver spændinger i og mellem mennesker. I en konflikt er der bevægelse fra begge sider, i mobning er der kun fra en side.

Mobning er gruppens systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person på et sted, hvor denne er person er tvunget til at opholde sig.

Det er mobning, når en person gentagne gange udsættes for negative handlinger som skub, negative kommentarer eller sladder fra en eller flere elever. Det er også mobning, når en ung bevidst holdes udenfor fællesskabet, både det fysiske fællesskab og på sociale medier.

Når der sker mobning ekskluderes et medlem af en gruppe, som vedkommende er afhængig af. Derfor er udstødelse meget nedbrydende og passiverende for offeret.

Mobberoller
Mobning er ikke kun imellem mobber og offer. Mobningen kan kun finde sted med gruppens accept, de er indirekte med til at legitimere mobning. Der er derfor væsentligt at aktivere de passive tilskuere, hvis mobningen skal til livs.

Digital mobning
Digital mobning er anonym. Kropsproget mangler og mulighederne for at misforstå hinanden er store. Skriftssproget har begrænsninger, som forsøges elimineret med smileys og emojis, som let kan misforstås. Konflikter på nettet eskalerer hurtigere end de gør, når man står ansigt til ansigt, idet almindelige fysiske stopsignaler ikke er til stede. Man tør være grovere mod hinanden.

Digital mobning er komplekst, det er ikke altid muligt at placere ”skyld”, idet rollefordelingen ikke er tydelig i forhold til klassiske roller som mobber og mobbeoffer. Flere kan blive suget ind i mobningen, da usikkerheden og frygten for at blive den næste, der bliver hængt ud er stærk. Tankerne og usikkerheden i forhold til digital mobning fylder i manges hverdag og påvirker deres identitet.

Hvordan inddrager vi forældrene i samarbejdet om at fremme den sociale trivsel og modvirke mobning?

Vi har en klar holdning til og forventning om, at forældre aktivt deltager i deres børns skole og fri-tidsdel. At man møder op til arrangementer, så som forældremøder, informationsmøder, samtaler mm. Deltager man ikke aktivt, vil man blive kontaktet enten telefonisk eller ved hjemmebesøg.

Hvis man som forælder gerne vil opleve undervisningen eller en dag i fritidsdelen, skal man være velkommen. Man bør forvente at blive sat i arbejde og være en del af læringssituationen. – Netop derfor skal man aftale det med personalet, så de kan medregne dig i dagens arbejde og opgaver.

Oversigt over aktiviteter, som er forebyggende:

Fritidsundervisning:

• navnelege
• icebreakers
• telefonlister
• facebookregler
• m. adfærdsregler
• små ture

Klubber

• teamwork
• samværsregler
• sprogregler
• klubber besøger hinanden med sjove konkurrencer
• tal ordentligt-kampagne
• overnatning

Dagundervisning

• pædagogik
• børnesyn
• samarbejdsbaseret problemløsning
• AMFUP
• pædagogisk distance
• stærke læringsfællesskaber
• lejrskoletur
• kompetencedage

Elevrådet (Ungdomsskolens elevråd)

• stemme om tilstand

Medarbejderen:

• Går i dialog om mobningen med børn og unge
• De implicerede forældre kontaktes
• Relevante kolleger og ledelse orienteres
• Hvis nødvendigt tages forældresamtaler
• Etablerer konfliktmægling

OBS: Man har som professionel notatpligt på samtaler med børn/unge/forældre, når der er tale om mobning.

Ledelse:

• Går ind i konkrete sager, når det skønnes hensigtsmæssigt
• Koordinerer indsats mellem relevante samarbejdspartnere, hvis hensigtsmæssigt
• Sikrer at de nødvendige ressourcer og kompetencer findes blandt personalet ift. at skabe trivsel
• Sikrer rammer for vedvarende fokus og opfølgning på antimobbestrategien.

Forældre:

• Bakker op og følger op på fælles beslutninger.
• Er bevidste om deres rolle i forhold til børnenes trivsel – sproget og tilgangen til eget barn, kammerater, andre forældre og personale.
• Er opmærksomme på deres barns brug af sociale medier.
• Taler med skolen/institutionen om mobningen, så snart den opdages

Vores antimobbestrategi ligger på ungdomsskolens hjemmeside.
Elevrådet arbejder løbende med skolens undervisningsmiljø og trivsel.
Antimobbestrategien diskuteres af personalet og i ungdomsskolens elevråd.

Lovgivning:
https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=188636