Anerkendelse
Vi har en anerkendende tilgang til eleverne, og vi møder eleverne med åbenhed og forståelse for deres livssituation.
Vi arbejder på at skabe succesoplevelser for både den enkelte og for den samlede gruppe
Vi arbejder på at styrke den enkelte elevs læring ved at støtte den enkeltes evne til at tilpasse egne handlinger i forhold til andre og føle empati. Vi er altid omstillingsparate.
Vi støtter eleverne i at kende sig selv og hinanden, samt udvikle de kompetencer de skal bruge nu og fremover: Nysgerrighed, kreativitet, kommunikation og samarbejdesevner.
Vi udviser åbenhed, tillid, ligeværd, tolerance og empati. Vi er medlevende og prøver at få opbygget både elevernes tillid til os, og ikke mindst tillid til sig selv.
Vi udviser omsorg for hinanden.
Vi gør en indsats for at ruste eleverne til at tage aktivt del i at leve i et demokratisk land.
Vi er tilgængelige og vi lytter og er tilstede. Vi fungerer som sparringspartnere for eleverne og viser hvem vi er ved at vise, hvilke værdier, vi hver især har.
Ansvar
Det demokratiske samfund kræver, at samfundets borgere tager ansvar for sig selv og andre.
Der tages ansvar som underviser og voksen, og vi viser altid et godt eksempel som rollemodel overfor kollegaer, elever, og forældre.
- Vi arbejder med læring, der bygger på nærvær, opmærksomhed og refleksion i respekt for den enkeltes tempo, initiativer, viden og baggrund.
- Vi forventer, at alle tager deres ansvar alvorligt. Vi er opmærksomme på at der er sammenhæng mellem ansvar, konsekvens og forventninger.
Kommunikation
Kommunikation giver mulighed for at opnå et fælles udgangspunkt. Gennem kommunikation opnår vi tydelighed, læring og forståelse. Det er vigtigt, at de kommunikationsformer der anvendes giver mulighed for, at opnå det vi ønsker. Bl.a. overfor eksterne samarbejdspartnere. God kommunikation forhindrer konflikter.
- Vi skal formidle de gode historier.
- Vi skal udbygge vores kommunikationsformer til forældre, forældreråd og forældreindflydelse.
- Sprog er person- og situationsbestemt.
- Der lyttes aktivt, og der er åbenhed og ærlighed.
Tydelighed
Det er vigtigt med tydelige signaler om skrevne og uskrevne regler, fordi skolen er et billede på samfundet.
- Vi er tydelige i vores forventninger og krav til eleverne, hvilket skaber bevidsthed hos eleverne, om hvad der forventes af dem.
- Vi skal være troværdige og fremstå som rollemodeller.
- Vi er tydelige og troværdige i forhold til det vi siger og gør.
Læring
- Eleverne tilegner sig konkrete faglige færdigheder som en del af en socialiserings- og livsproces.
- Eleverne øves også i at reflekterer over egen læring.
- Læring giver eleverne kompetence på flere niveauer hvilket betyder, at læring skal ses i en bredere sammenhæng. Læring er ikke at belære, men det er etablering af muligheder og redskaber til at lære.
- Det tilstræbes, at der tages udgangspunkt i elevens individuelle læringsstile.
- Vi står til rådighed for vores elever. Vi åbner vinduer og skaber nysgerrighed for at modtage læring. Vi skal skabe rammerne for læring, når eleven er klar og når behovet er der.
- Vi skaber mulighed for læring, der stimulerer elevernes trang til at udforske omgivelserne, så deres fantasi, kreativitet , kultur, natur, motorik og sprogområder udvikles, og de opnår nye kompetencer.
- Gennem opmærksomhed, nysgerrighed og selvbevidsthed gives interesse for elevernes egen fortsatte læring.
- Gennem test og andre metoder, gives mulighed for at få afdækket elevernes særlige behov. Dette giver mulighed for at sikre, at elevernes læringsstile tilgodeses bedst muligt.
- Vi arbejder i små grupper så ofte som muligt, for at nå den enkelte elev.
- Ved at have temaugerne om miljø, den trejde verden, sundhed osv., arbejder vi med elevernes forståelse af at være i et fællesskab, der er større end eleverne selv. Vi arbejder med at styrke deres ansvarlighed som samfundsborgere.
- Aktuelle emner tages op i undervisningen. Vi arbejder på at give eleverne menneskelige og kulturelle kompetencer.
Samarbejde
Samarbejde er grundlaget for fælles succes og grundlag for at skolen, elever og lærere kan udvikle sig.
Samarbejde skal ses som et redskab for at opnå fælles forståelse hos elever og personale på skolen. Samarbejde betyder også, at der er tillid og respekt for egne og andres opgaver, samt at alle tager ansvar og er loyale overfor fællesskabet.
Desuden anerkendes retten til forskellighed. Samarbejdet er en del af fundamentet for at optimere viden og handlekompetence i forhold til elevernes situation.
- Vi udviser socialt medansvar, indgår i kompromiser og udviser respekt. Der tænkes over, hvordan der tales med og om hinanden.
- Vi samarbejder tværfagligt med alle relevante partnere, der kan hjælpe eleverne videre.
Senest opdateret 01.04.2019 13:31 af YKCAAD